|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 

Vadehavet er en del af Nordsøen med nogle ganske særlige tidevandsforhold.


Vadehavets dannelse



I Weichsel-istiden fra 60 - 12 tusind f.Kr. lå isen tungt over Danmark,
undtagen over det sydvestlige Jylland. Weichselistiden var den seneste af mange
istider.


Da isen efterhånden smeltede over resten af Danmark, løb store
smeltevandsfloder mod vest, ud over Vest- og Sønderjylland. Tæt
ved isranden var strømmen i floderne meget stærk, så selv
store sten blev revet med af strømmen. Jo længere væk fra
isranden floderne løb, jo mere forgrenede de sig, og jo svagere blev
strømmen. De tungeste sten blev først aflejret. Senere faldt grus
og sand til bunds og til sidst blev leret ført ud og dannede bundlag
på de mange banker i Vesterhavet.


Alt smeltevandsmaterialet dannede efterhånden nye lavtliggende områder
i den del af Danmark, som nu er Sydvestjylland og Vadehavet


Beskrivelse:


Vadehavet omfatter en række delbassiner, der afvandes af hver sin rende eller dyb:


Grådyb mellem Skallingen og Fanø,

Knudedyb mellem Fanø og Mandø,

Juvre Dyb mellem Mandø og Rømø,

Lister dyb mellem Rømø og Sild.


Disse delafvandinger skyldes dels hældninger, dels tidevandet og udgør den mest hensigtsmæssige afvanding under naturgivne forhold. Forholdet kan bedst belyses, hvis man forestiller sig en rektangulær kasse fyldt med sand til en vis højde med afløb omtrent midt for på venstre side. Vandet vil da søge mere eller mindre direkte mod dette udløb. Hvis man yderligere tilføjer en vis hældning af kassens bund i samme retning, vil vandet først søge mod venstre og derefter langs venstre side i retning mod afløbet. Dette er da også den form, man finder for dybenes vedkommende: fra udløbsrenden (dybet) deles de (mere eller mindre udtalt) i nord-sydgående grene, der atter har (mere eller mindre udtalte) øst-vestgående sidegrene. Denne udvikling forstærkes yderligere, når man betænker, at indgående strømme, ikke mindst storme, har store materialetransporter i form af sand, som afsættes så snart, bølgen aftager i styrke, det vil sige i de lavvandede områder lige modsat dybrenden. Der er derfor en god grund til, at dybene har den udformning, man finder i Vadehavet.


Vandtilførsel til Vadehavet sker ikke kun fra Vesterhavet ved højvande og storm, men langt mere udpræget fra de åer, der har deres udløb i Vadehavet. Det drejer sig blandt andet om:


Varde å med tilløb,

Holsted å og Sneum å,

Kongeåen,

Ribe å med tilløb (Tved å, Hjortved å, Fladså m.fl.),

Rejsby å,

Brede å med tilløb,

Vidåen med tilløb (Gammelå, Grønå, Sønderå m.fl.).


De problemer med oversvømmelse, der forekommer ved storme, hidrører ikke så meget fra, at vand presses ind fra vest (det vil sige fra Vesterhavet) men derimod fra opstuvede vandmasser fra disse åer, som ikke kan slippe ud og derfor ophobes i egnene omkring åudløbet.


Vigtigste naturværdier

Vadehavsområdets store udstrækning og dynamiske natur-forhold skaber grundlaget for en lang række naturtyper og arter, som er omfattet af EF-habitat- eller EF-fuglebeskyt-telsesdirektivet. Flere er såkaldt prioriterede naturtyper og arter.



Der indgår 21 forskellige naturtyper i udpegningsgrundlaget, og blandt de mest karakteristiske er marine naturtyper som sandbanker og vadeflader, samt de enorme arealer med strandenge og klitnaturtyperne på Vadehavsøerne og Skallingen.



Fiskearter som stavsild, laks, snæbel er blandt de karakte-ristiske arter for området, men også for pattedyr som odder, og i særdeleshed havpattedyrene spættet sæl, gråsæl og marsvin, er Vadehavsområdet et uhyre vigtigt levested.



De forskellige naturtyper i Vadehavsområdet har hver især en helt specifik og stor betydning for ynglende og trækkende fugle. Det trilaterale Vadehavsområde udnyttes således årligt af 10-12 millioner trækkende vandfugle af flere end 50 forskellige bestande, ligesom næsten 400.000 par vandfugle yngler i dette unikke kystområde. I alt indgår 19 ynglefugle-arter og 27 trækfuglearter i udpegningsgrundlagene for de ni fuglebeskyttelsesområder i den danske del


Trusler mod områdets naturværdier

Især bebyggelse, infrastruktur, industri, fiskeri og jordbrug er menneskelige aktiviteter, som er af stor betydning i Vade-havet. De væsentligste aktuelle trusler mod naturtyperne og arterne i området udgøres af næringsstofbelastning (både af havmiljøet og på land), intensiv landbrugsdrift, tilgroning, afvanding, olieforureninger og udledninger af andre miljøfrem-mede stoffer, grødeskæring og spærringer i vandløb, fiskeri, sejlads, flyvning, jagt og almindelig færdsel.



Et særligt problem har vist sig i form af invasive arter, hvor den accelererende spredning af stillehavsøsters formentlig er det største økologiske problem. Prædation fra ræv og undslupne mink spiller mange steder en begrænsende faktor for ynglefugle. Især på Fanø udgør klit-fyr en aktuel trussel mod naturtyperne i området.


 






Mest solgte netop nu:









Ordbog
.... læs mere fra menuen






Kategorier på sider:

Nationalpark vadehavet Vadehavscentret Vesterhavet Camping i Danmark Dyrene ved vadehavet Kort over vadehavet Attraktioner Marskdannelsen Besøgssteder Ferie i Danmark Hotel Ordbog Feriebolig i Danmark Vadehavet Planterne ved vadehavet
 
 
 Du er her: Vadehavet - Netannoncer Vadehavet - - Hvad er Vadehavet en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.